Gå til startsiden   Føj Zone64.dk til dine foretrukne sider   87138244 / 29209059   zone64@zone64.dk

Aktiviteter og traditioner

 opdateret:
 12-10-2010


Sidens indhold:

Aktiviteter  
Vandaktivitet
Sommerlejr
Skitur 
Materialer 
Julemarked 

Sange fra en projektuge:

Listen up' 
Midnight Hour

Aktiviteter

I Zone 64 har vi mange aktivitetstilbud til både medlemmer og forældre. Nogle af de store arrangementer og faste traditioner kan du læse mere om herunder, de daglige aktiviteter og tilbud skal du holde øje med i klubbladet og på opslag i klubben. Hver dag er der mulighed for en bred vifte af tilbud som (næsten) altid er mulige. Vores kreative rum byder eksempelvis på alt indenfor syning, maling, ler, smykkefremstilling osv. osv.

Teaterrummet bliver flittigt brugt, man kan booke det i en lille gruppe og har det så for sig selv. Der er masser af udklædningstøj, sminkeborde og rekvisitter. Musikrummet kan på samme måde bruges til at øve i, der findes alle gængse musikinstrumenter. Vi er lidt af en "spilleklub" og har derfor spil og sportsmuligheder af alle slags. Lige fra computerspil til bordtennis, billard, hockey og fodbold, samt naturligvis masser af brætspil. 

Da vi er en stor klub er mulighederne også meget varierede. Både i kraft af rekvisitter og lokaler, men først og fremmest fordi der altid er mange børn og voksne  at "spille bold sammen med". vi er meget glade for nye forslag og ideer, hvis du går tænker "kan mon det eller det lade sig gøre" - så gør endelig noget ved det! Kom frem med dine under kontaktpersonsmøderne eller grib fat i en medarbejder og fortæl om dine ideer og ønsker.

Husk at tjekke dit klubblad!!

Vandaktivitet

I klubben har vi en speedbåd som vi bruger til alle former for vandsport. Vi har både Wakeboard, kneeboard, Doughnuts, banan og vandski. I sommerhalvåret opretter vi hold som ugentligt er på vandet og på den måde er der mulihed for at dygtiggøre sig inden for yndlingsdiciplinen. Det samme gør sig gældende med Windsurfing, hvor klubben råder over noget af det bedste grej.

 

 

 

 

 



Sommerlejr 

Hvert år i starten af skolernes sommerferie tager klubben på sommerlejr. 

Vi har været mange steder i det ganske land. Sommerlejren er for alle medlemmer af klubben både fritids, ungdoms og handicapklubben. 

Det er altid en fantastisk uge fyldt med aktiviteter og hygge for både børn og voksne.


  

   

 

Skitur

Hvert år og altid i uge 7 tager klubben på skitur. Vi tager til Østrig - nærmere betegnet skiområdet Zillertal, som er et fantastisk område for både nybegyndere, øvede og skibumserne. Skituren er for klubbens medlemmer samt forældre og søskende. Hvert år i september sender vi information ud til klubbens medlemmer vedr. den kommende skitur.

 

 

 

 

 

 

Materialer

Medlemmerne betaler ikke for de materialer som bliver brugt i dagligdagen, medmindre der er tale om større ting som eksempelvis bygges i værkstedet. Der er betalt for det almindelige materialeforbrug gennem det beløb som også dækker maden i vores madordning. Vi lavede denne ordning i 2004 og valgte at inkludere materialerne, da det var et større administrationsarbejde at indkræve de mange småbeløb. Desuden fandt vi det hensigtsmæssigt at medlemmerne ikke skulle medbringe penge for at deltage i de daglige aktiviteter.

Materialerne er f.eks. perler og låse til smykkefremstilling, æsker, glas og gelelys, trævarer, stof og tråd, papir og æsker, ler og stearinlys og mange andre smådele. Hvis et eller flere medlemmer ønsker at bygge større ting som de vil have med hjem, kan der blive tale om en ekstraudgift. Det er et skøn fra gang til gang og de vil naturligvis blive gjort opmærksom på det, inden aktiviteten påbegyndes.

 

Julemarked

 

 

 

 

 

Hvert år i slutningen af November holder vi vores Julemarked. Konceptet er det samme hvert år, den står på julehygge og hvad dertil hører, indholdet varierer lidt år efter år. 

Alle medlemmer og familie er velkomne!

          

 

 

Copyright © Klubben Zone 64.